Rosenhaven

De mange smukke roser i mulige og umulige farver. En fryd at se på. 

Pleje og nydelse i samme moment. Når en rose forfalder, er en ny på vej!

Se, nyd og lad dig forføre uden om Corona!

I rosenhaven finder du:

Susanne Wainach

Jane Blichfeldt

Michael Pulz Routhe

Hans Christian Errebro

Frants Mathiesen

Lena Schubell

Susanne Wainach

Corona, corona, man hører meget om det, og det fylder rigtig meget i vores hverdag.

Blomster og natur, lader sig ikke påvirke af virussen. Derfor er det så dejligt at betragte den dejlige natur med blomster.

Jeg har altid malet blomster, da jeg bliver i godt humør af det. Selvom jeg selvfølgelig maler alt muligt andet, så vender jeg altid tilbage til blomstermalerierne.

 

Kontakt kunstneren her:

Tlf.nr. 6168 3342

Mail susanne@wainach.dk

www.wainach.dk

Værk 1: Magnolia. Pris 2.800 kr. Mål 40x50 cm. + sølv/sort svæveramme. Olie på lærred.

Værk 2: Valmuer. Pris 3.200 kr. Mål 50x60 cm. + sølv/sort svæveramme. Olie på lærred.

Jane Blichfeldt

Begge billeder leveres i ramme

 

Kontakt kunstneren her:

Tlr.nr. 3056 5806

Mail blichfeldtjane@gmail.com

www.blichfeldtsgalleri.dk

Værk 1: “Det store forlis”. Mål 40x29 cm. Pris 2.500 kr. Akvarel.

-Jeg beundrer forfald. Jeg frygter covid, covid er drama, jeg fandt drama, historie og skønhed i dette forlis, det bragte mig videre, gav ro.

Værk 2: “Forår i Sverige. Mål 50x36 cm. Pris 3.000 kr. Akvarel.

-Der er håb, der er værdighed, jeg klarer den, imens jeg gætter på hvem der har ejet denne skønhed. Hvordan endte den midt i skoven?

Michael Pulz Routhe

Historien om Corona tiden kender vi. Vi har ikke set et så restriktivt liv som borgere før nu.

Det mest observante for mig, med stor undren i tiden, er anden bølge af MeToo debatten på TV2 mm - samt det mest uhyrlige i tiden; nemlig at stifte bekendtskab med “Reformationen og enevældets” genindførsel i 2020.

Myndighedernes magt til at ekspropriere mennesket og det de laver med militæret til hjælp, er ikke set siden stavnsbåndet og World War 2 !

 

Kontakt kunstneren her:

Tlf.nr. 2939 7576

Mail pmrouthe@gmail.com

Værk 1: “Ved lov skal man land bygge - og nu med magt sikres”.
Dette er betitlingen på minkskandalen.

Mål 60x50 cm. Akrylmaleri. Pris 2.700kr

Værk 2: “Fruentimmer friture”, var damen der ikke kunne komme til frisøren og ser måbende til TV2’s MeToo krønike.

Mål 60x80 cm. Olie og akryl maleri i ramme. Pris 11.500 kr.

Hans Christian Errebo

Værk 1 og 2: “En ganske almindelig dag i Studio, den 7 marts 2021 kl. 11,05”. 

Foto. Mål: bestilles. Pris fra 2.000 kr. 

 

Kontakt kunstneren her:

Mail Chriserrebo@gmail.com

Frants Mathiesen

Mine billeder får en ny betydning, når andre reagerer på dem. Så føler jeg mig set for hvad og hvordan jeg maler. Coronatiden er en tid med svagere social udveksling.

Jeg lod mig inspirere af ideen om, at lægge Dagens Tegning op på Instagram og Facebook. Her svarer folk med med likes og kommentarer. Nogle ville også købe, men det føltes ikke rigtigt, så jeg sendte tegningerne til dem der spurgte, mod løfte om en flaske rødvin, når det bliver muligt. 

Sådan kom jeg gennem en februar med stram nedlukning.

 

Kontakt kunstneren her:

Mail frantsmathiesen60@gmail.com

Værk 1: “Martsmose”. Mål 40x50 cm. Akryl på lærred. Pris 2.000 kr.

I Corona lurer livsfaren. Mosen gemmer sine hemmeligheder og spejler skyerne og den blå himmel. På flugt fra byens smittekilder lader vi øjnene vandre ud i mosens landskaber, men vi bliver stående på stien. I byen iagttager vi andre mennesker mens vi mærker at vi er alene.

Værk 2: “Dagens Tegning”, 1. -28. februar 2021”.
Socialt medie event, vokskridt, tush og akvarel på brunt A5 genbrugspapir, ikke til salg, 28 billeder sat sammen til en collage i Piccollage.

Kan ses hver for sig på Gribskovmalernes facebook side

Lena Schubell

2020 har været et år med god tid og ro til at male. Det har også været et år, hvor inspirationen har haft anderledes vilkår end ellers, ingen eller meget få kunstudstillinger. Til gengæld en masse ture i naturen med mange gode synsindtryk.

Hvordan alt det påvirker mine malerier, kan jeg kun gisne om, måske kan jeg en dag se det i tilbageblik. Et enkelt maleri, som ikke er med her, blev færdigt i marts 2020 og tog udgangspunkt i en stregtegning af en hyacint. Hyacinten endte med at blive sort og løget havde en vis lighed med en håndgranat. Ikke noget af det var tilsigtet, men alligevel tankevækkende.

2020 var et corona-år, men det var også 100-året for genforeningen med Sønderjylland. Jeg læste betingelserne for en censureret udstilling, som skulle afholdes i anledning af jubilæumsåret; temaet havde at gøre med naboskab, og det satte mange tanker og billeder i gang for mit vedkommende. Det viste sig, at man skulle bo i grænselandet, for at deltage i udstillingen; det gør jeg jo ikke, men billederne blev malet alligevel.

Værk 1 og 2: Mål 60x100 cm. Olie på lærred. Pris 4.800. kr. 

 

Kontakt kunstneren her:

Tlf.nr. 2014 4070

Mail detaille@live.dk

www.lenaschubell.dk