| |

Gribskovmalernes værker, tilsat jazz ved åbningen af udstillingen. Det
er Ole Espensen og Lars Jensen, der spiller.FRUGTBART
ARBEJDE
Efterår med Gribskovmalerne
Lørdag 26. september 2009 kl: 18:30
|
 |
|
Kunstneren Jørgen Weirsøe var blandt gæsterne ved
ferniseringen - her sammen med Gribskovmalerne formand,
Jan Laurberg List. |
|
Gribskovmalerne, der trods navnet også tæller kunstnere undenfor
Gribskov Kommune, har lørdag åbnet gruppens efterårsudstilling i
Kulturhuset i Helsinge. Gribskovmalerne omfatter 45 kunstner, og
halvdelen af dem er repræsenteret på udstillingen. Udstillingen er åben
alle hverdage i Helsinge Biblioteks åbningstid, og den varer til 18.
oktober.
HELSINGE: Gribskovmalerne er en af Danmarks ældste stadigt fungerende
kunstnersammenslutninger. Gribskovmalernes formål er at fremme og
frugtbargøre medlemmernes viden om kunst og kunsthåndværk.
Dette sker blandt andet ved at vi jævnligt mødes omkring seminarer,
sammenkomster og udstillinger, fortæller bestyrelsesformand Jan Laurberg
List.
Gribskovmalerne har tradition for mindst to fællesudstillinger årligt.
Det er en forårsudstilling, der er på Espergærde Bibliotek, og en om
efteråret, hvor Helsinge Kulturhus har været rammen i en lang årrække.
Derudover udstiller sammenslutningens kunstnere enkeltvis og i mindre
grupper.
I gennem tiderne har der været mange meget kendte malere knyttet til
Gribskovmalerne. Det gælder blandt andre eventyrmaleren Åge Clemmesen,
som har sat et stort fingeraftryk på foreningen og Kurt Trampedach, der
tidligt i sin karriere var medlem af Gribskovmalerne.
I dag tæller medlemslisten mange aktive malere, som holder udstillinger
og dygtiggør sig gennem kunstterapi og forskellige malerkurser, siger
Jan Laurberg List.
Læs også:
Kunst til at øge livsglæden
Gribkovmalernes efterårsudstillingen blev åbnet af formanden gor
Gribskov Kunstråd, Thomas Frandsen.










[Opdateret: 28-09-2009 10:37]

Thomas Frandsen ved ferniseringen på Gribskovmalernes udstilling. Til
højre malernes formand, Jan Laurberg List.
KUNSTRÅDS-FORMAND
Kunst til at øge livsglæden
Søndag 27. september 2009 kl: 08:00
|
 |
|
Thomas Frandsen, (B), formand gor Gribskov Kunstråd og
næstformand i Kulturudvalget. |
|
De kunstneriske og kulturelle fællesskaber i Gribskov er et uvurderligt
bidrag til, at vi også i fremtiden vil kunne leve gode liv i vores
kommune. Tak til Gribskovmalerne for jeres bidrag til det, sagde formand
Gribskov Kunstråd, Thomas Frandsen, ved åbningen af efterårsudstillingen
i Kulturhuset i Helsinge og tilføjede ønsket om, at der også i fremtiden
vil være mennesker nok, der kan se, at kunst og kultur også kan have
værdi i sig selv.
GRIBSKOV: Kunst og kultur må ikke blive noget, vi først har råd til at
beskæftige os med, når alle materielle og sociale problemer er løst.
Kunst og kultur også kan fremme livsglæde, livsmestring og livsindsigt,
der igen kan fremme følelsen af, at der trods alt er en mening med vores
liv - alene og i fællesskaber, sagde Thomas Frandsen.
Her kan vi i fællesskab nyde resultatet af Gribskovmalernes
anstrengelser. Det er en imponerende udstilling, der fortjener stor
opmærksomhed, tilføjede han.
Gribskovmalernes udstilling kan opleves dagligt i Helsinge Biblioteks
åbningstid - til og med 18. oktober.

[Opdateret: 27-09-2009 12:30]
|