|
Retur til forsiden |
|

Jan List drøfter ophængning med Karen Lindberg, der har
medvirket ved det i en lang årrække. (Foto: Berit Aagesen).
GRIBSKOVMALERNE KLAR
Ophængning for 27 kunstnere
Fredag 9. september 2011 kl: 18:30
 |
| Helga Melchiors i gang med ophængningen i
Kulturhuset. (Foto: Berit Aagesen). |
|
Der var heftig aktivitet i Kultursalen på Helsinge Bibliotek
tirsdag formiddag, da ophængningen af 27 kunstneres værker fandt
sted. Kunstnerne repræsenterer et bredt udsnit af malerier og
skulpturer fra kunstnersammenslutningen Gribskovmalerne, som
traditionen tro holder efterårsudstilling i Helsinge. Det er fra
lørdag 10. september.
Af Berit Aagesen
HELSINGE: Det er vigtigt at malerierne hænger rigtigt og får den
plads, hvor de tager sig bedst ud, og at der er en sammenhæng
imellem billederne. Hvis de 27 kunstnere bare fik lov til at
hænge billederne op, ville det være det rene kaos. Derfor er to
af bestyrelsen udnævnt til at varetage denne vigtige opgave, og
så må vi andre bare respektere de valg der tages, fortæller
formanden for Gribskovmalerne Jan Laurberg List.
Der kravles på stiger og tommestokken bliver flittigt brugt, så
værkerne hænger lige og i samme højde.
Resultatet af anstrengelserne kan publikum opleve, når der
lørdag 10. september kl. 11-13 holdes fernisering, hvor der også
bliver serveret lidt vin med akkompagnement af dæmpet musik.
Gribskovmalerne vil vise sammenslutningens spændvidde, der
rækker fra det spontane billede til naturalisme, fra det
fabulerende abstrakte til naivisme og til eventyrmalere og
skulptører.
Gribskovmalerne, der blev startet af 20 kunstnere i 1952, med de
storslåede omgivelser i Gribskov som tema, har siden 1982 haft
en årlig fællesudstilling i Helsinge.
Frem til 22. september vil udstillingen være åben i bibliotekets
åbningstider.
|

Arne Kemner (på stigen), Jørgen Boysen og Karin Dinsen.
Margitta Vebel.
|
|